© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Niels Christian Nielsen | Dansk tobaksfabrikant og virksomhedsgrundlægger Født torsdag den 21. februar 1878 i Vamdrup Død mandag den 18. februar 1952 i Skodsborg |
Mini-biografi: Var søn af en købmand, fik efter endt skolegang en uddannelse i sin fars forretning og var derefter ansat i firmaet S W Brauns Tobaksfabrikker i Helligkorsgade i Kolding i årene 1895-97. Blev nu rejsende agent for O.L. Petersen & Cos Cigarfabrikker i Kolding og Altona. N.C. Nielsen besluttede i 1898 at oprette sin egen tobaksforretning i Kolding, havde succes og blev i stand til at åbne filialer i København samt Jylland, kunne i 1926 overtage O.L. Petersen & Cos. cigarfabrikker i Kolding, som senere blev flyttet til København. N.C. Nielsen blev tildelt flere tillidsposter og sad som kasserer for Foreningen af Importører og Grossister i Tobaksbranchen fra 1918, blev 1930 formand og sad tillige som formand for kong Christian IX's og Dronning Louises Jubilæumsasyl i Valdemarsgade 21 i København. Blev udnævnt til Ridder af Dannebrog. |
|