© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Eleanor Jane Liddy (Nellie Wallace) f. Wallis Tayler | Britisk skuespiller, sanger, danser og sangskriver Født fredag den 18. marts 1870 i Glasgow, Skotland Død onsdag den 24. november 1948 i London, England |
Mini-biografi: Var datter af en sanger og musiker, optrådte i barndommen med sang og dans, sammen med sine to søstre Emma og Fanny og gav sin første solo optræden som stepdanser, 12 år gammel i Birmingham. Blev hurtigt populær og elsket af sit publikum. Var ikke en særlig smuk kvinde, Alec Guinness beskrev hende som "en heks med papegøjenæse", men Nellie Wallace havde et livligt ansigtsudtryk og en mimik, der fik publikum til at le. Debuterede i London 1903, fik 1910 engagement på London Palladium og optrådte til sin død som 78årig. Havde 1902 sin filmdebut i A Lady's First Lesson on a Bicycle, var desuden med i The Golden Pippin Girl 1920, The Wishbone 1933 og Boys Will Be Girls 1937. Nellie Wallaces stemme var hæs og skrattende og passede fint til de vovede sange hun fremførte på sine ældre dage som frustreret gammeljomfru. "Under the Bed", "Let's Have a Tiddley on the Milk Bar", "Sniff Song" og den mest kendte: "My mother said" var nogle af de sange, der var på repertoiret. Nellie Wallace var på grund af sit udseende også usædvanligt vellykket som pantomimedame, en rolle, der normalt udføres drags, som f.eks. Barry Humphries berømte figur: Dame Edna. |
|