| Mini-biografi: Var søn af en renteskriver, der tillige havde en større handelsvirksomhed, som især drev handel med Norge. Kom som 13årig i lære på faderens kontor, passede efter dennes død, forretningen for sin mor og overtog den i 1821. Nicolai Jonathan Meinert var far til 10 børn, fik alligevel samlet en formue og gav en hel del til velgørenhed. Fik tildelt flere tillidshverv, sad som medlem af Grosserersocietetets komité, var repræsentant i Nationalbanken, medlem af borgerrepræsentationen samt af havnebestyrelsen, fra 1847 borgerlig rådmand. Var medstifter af Trykkefrihedsselskabet, interesserede sig for den slesvigske sag, blev Stænder deputeret, var medstifter af Selskabet for dansk undervisnings fremme i Nordslesvig, medlem af den Slesvigske Hjælpeforenings bestyrelse. Deltog 1848 i mødet på Casino-Teatret i København, der var indkaldt af de nationalliberale politikere, med Orla Lehmann i spidsen, her blev vedtaget flere resolutioner, bl.a. om hertugdømmet Slesvig. Man ønskede en fællesforfatning for kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig og ville presse Frederik 7. til at afskedige regeringen samt udpege nye ministre. Det resulterede i oprøret i Rendsburg og at starten på Treårskrigen blev udløst. Meinert søgte 1848 valg til den grundlovgivende Rigsforsamling, men kom ikke ind, blev i 1854 valgt til Landstinget, men spillede ingen særlig rolle her. |
