|
© www.gravsted.dk 2003, 2026
| Niels Agner Andersen  | Dansk politiker og direktør Født tirsdag den 14. august 1917 i Aalestrup/Ålestrup, Vesthimmerland Død søndag den 10. april 1977 i Grenå |
Efterlysning: Vi mangler foto fra denne persons gravsted. Kan du hjælpe med et godt foto af gravstedet? Læs evt. mere Om siden.
Kontakt - eller indgå i vores fotografkorps - På forhånd tak.
|
| Mini-biografi: Var søn af en snedker, kom efter realeksamen i 1933 på Ålestrup Handelsskole og sluttede uddannelsen i 1937. Arbejdede herefter som disponent, først i Aarhus og fra 1948 i Silkeborg. Tilknyttede sig politisk Retsforbundet, var formand for organisationen i Silkeborgkredsen fra 1954 og valgtes i 1957 til medlem af Folketinget, hvor partiet, sammen med Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet, dannede den såkaldte "trekantsregering". Opnåede ved valget i 1960, det højeste stemmetal blandt Retsforbundets kandidater, men partiet faldt for den nyindførte spærregrænse og fik intet mandat. Niels Andersen var landsformand for partiet 1962-63, medlem af det udenrigspolitiske nævn og nordisk råd, medlem af Radiorådet og dettes forretningsudvalg, sad 1962-70 i Silkeborg byråd, var ordfører for dets liberale gruppe, sad i kasse- og regnskabsudvalget og var fra 1966 2. viceborgmester. Var formand for bestyrelsen i Scandinavian Stainless Steel akts., medlem af bestyrelsen for Silkeborg Bad og Midtkraft Region Midtjyllands kvalitetsenhed for almen praksis, var leder af Finérkompagniet af 1957's filial i Silkeborg og direktør i A/S P. Bork Plywood. Opstillede 1966 til valg for partiet Venstre i Aalborg Amt, opnåede ikke valg, men kom ind i 1968, sad i tinget til 1971 og var Venstres repræsentant ved FN's generalforsamling i 1970. |

|