© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Niels August Eigenbroth f. Niels August Eigenbroth Jensen | Dansk chefredaktør og modstandsmand Født onsdag den 30. juli 1919 i Nibe Død tirsdag den 9. august 1994 |
Mini-biografi: Voksede op i Nibe, tog præliminæreksamen her og blev 1935 journalistelev på Aalborg Amtstidende. Kom efter sin læretid, ind ved Den Kongelige Livgarde og blev efter tiden her elev på Askov Højskole. Arbejdede fra 1940 igen på avisens redaktion, gik under 2. verdenskrig aktivt med i modstandsbevægelsen og måtte 1944 gå under jorden. Niels August Eigenbroth var chef i "Kongens Kompagni" i Aalborg, kom med som Chef for informationsafdelingen i gruppen, der under ledelse af Jens Toldstrup koordinerede opsamlingen af nedkastede våben i Nordjylland. Blev kort før befrielsen 1945 arresteret af Gestapo, men slap med livet i behold, takket være nogle heldige omstændigheder. Eigenbroth blev straks efter krigen ansat ved Jyllands-Posten, 1948 udnævnt til chef for avisens Aalborg redaktion og arbejdede på avisen gennem 40 år. Var i årene 1950-80 efor for 4. Maj Kollegiet i Aalborg og virkede som pressesekretær, siden generalsekretær i Rebildselskabet, for at vise sin taknemmelighed over USA's indsats i 2. verdenskrig. |
|