© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Niels Steen Gundestrup | Dansk polarforsker Født mandag den 24. april 1944 på Frederiksberg Død mandag den 4. november 2002 |
Mini-biografi: Var en international kendt og agtet polarforsker, siden 1970 knyttet til Københavns Universitet, nu Niels Bohr Instituts geofysiske afdeling. Hans idérige aktiviteter på denne post var medvirkende til, at den lille glaciologiske gruppe blev en attraktiv samarbejdspartner for store udenlandske institutioner. Gundestrups første store bedrift var fuldautomatiseringen af et kompliceret instrument til måling af den isotopiske sammensætning af prøver fra iskernen i de store iskapper. Men også i boreteknikken blev hans bidrag skelsættende, med udviklingen af det danske isbor "Istuk". I 1979-81 gennemborede det Indlandsisen i Sydgrønland og satte i 1989-92 verdensrekord med bjergningen af en 3027 m lang iskerne, til bunden af Indlandsisen i Centralgrønland, i samarbejde med otte europæiske lande. Med stor ildhu deltog Gundestrup i selve feltarbejdet og ikke bare i boringen. Deltog i radarsonderingen fra fly, hvorved man kortlægger det fjeldlandskab under Indlandsisen, som ingen nogensinde får at se. Fik i 1992 tildelt Hans Egede Medaillen og i 2004 opkaldt et "GPS marker" efter sig. Læs evt. mere om Niels Gundestrup her. |
|