© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Niels Hansen | Dansk politiker, gårdejer og justitsråd Født onsdag den 27. december 1843 i Kirke Skensved, Køge Død onsdag den 29. juni 1927 i Gundsølille, Roskilde |
Mini-biografi: Var søn af gårdejer, gik kun i den almindelige kommuneskole, men var godt begavet og videbegærlig, tilegnede sig selv en stor viden ved at læse i sin fritid. Blev som 22årig interesseret i politik ved grundlovskampen i 1865-66, deltog i de møder, der blev holdt på egnen, holdt interessen ved lige og blev valgt til sognefoged 1871. Var sognerådsformand 1874-76, blev 1876 opfordret til at stille op til valg til Folketinget for Roskildekredsen, men takkede nej. Niels Hansen stillede dog op året efter da Venstre delte sig ved Novemberforliget, sluttede sig til Christen Bergs politik og var på valg 1879 som radikal Venstremand, fik ikke stemmer nok og trak sig tilbage. Var igen på valg 1881 i Lejrekredsen, tabte og opgav nu at komme i Folketinget. Havde fra 1874 forsøgt at komme i Landstinget, det lykkedes 1882, Hansen blev samtidig medlem af Landstingets Finansudvalg og kom i bestyrelsen for gl. Roskilde Amts Landboforening 1884. Blev amtsrådsmedlem 1886, samme år kontordagsbestyrer i Den sjællandske Bondestands Sparekasse, landvæsenskommissær 1892, distriktsvurderingsmand i Creditkassen for Landejendomme i Østifterne 1896, medlem af Tuberkulosekommissionen 1901 og sad fra 1903 som medlem af Rigsretten. Niels Hansen var Dannebrogsmand. |
|