Mini-biografi: Mistede som 9-årig sin far, kom på Herlufsholm Kostskole og blev student 1949, læste økonomi og tog cand.polit. eksamen, blev 1959 aspirant i Udenrigsministeriet. Niels Julius Lassen var i årene 1968-72 udsendt på sin første u-landspost og gjorde tjeneste som ambassadør i Tanzania, der er et af Danmarks største samarbejdslande. Blev 1979 udnævnt til kontorchef i Danida med ansvar for det meste af bistanden til Afrika fra Danmark. Lassen varetog adskillige nøgleposter i samarbejdslande inden for bistanden til "Den 3. Verden", var 1983-88 ambassadør i Zimbabwe med sideakkreditering i landene Angola, Botswana, Lesotho, Malawi og Mozambique og strejftog til Swaziland. Ydede moralsk støtte og var med til at etablere et dansk bistandsprogram til Sydafrikas sorte frihedsbevægelse African National Congress (ANC). Lassen var en tid generalkonsul i Chicago, men vendte tilbage til Den 3. Verden og var 1994-97 ambassadør i Hanoi, Vietnam, var derefter generalkonsul i Hamburg og sluttede sin 40 år lange karriere i udenrigstjenesten i 2001. Havde haft gode muligheder for at dyrke sin i store interesse for fotografering og tog gennem årene adskillige gode billeder af Afrikas vilde dyr og de smukke landskaber i Vietnam. |