© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Niels Kaj Jerne | | Dansk læge, biolog og professor Født lørdag den 23. december 1911 i London, England Død fredag den 7. oktober 1994 i Castillon-du-Gard, Languedoc, Frankrig |
Efterlysning: Vi mangler oplysninger om denne persons gravsted. Kan du hjælpe med information herom, eller endnu bedre: sende et godt foto af gravstedet? Læs evt. mere Om siden.
Kontakt - På forhånd tak.
|
Mini-biografi: Født i England af danske forældre og voksede op i Holland, hvor han studerede fysik. Flyttede så til Danmark, for at læse medicin på Københavns Universitet og aflagde først lægeløftet som 37-årig. Jernes forskningsarbejde ved Statens Seruminstitut, førte i 1951 til den medicinske doktorgrad ved Københavns Universitet. Blev efterhånden utilfreds med sine vilkår i Danmark og flyttede til Genève, til en administrativ post i WHO. Kort forinden havde Jerne publiceret sine epokegørende teoretiske overvejelser, om immunsystemets selektionsmekanismer, som han fulgte op med sin berømte netværksteori. Blev i 1962 udnævnt til professor i mikrobiologi ved University of Pittsburgh, udviklede her en succesfuld metode til kvantificering af enkelte antistofproducerende celler. Jerne var velestimeret af kolleger og havde en succesfuld international forskerkarriere, ved bl.a. Basel Institut für Immunologie og Institut Pasteur, Paris. Formåede ved hjælp af sin indsats, at styrke europæisk immunologi i forhold til USA og vragede et tilbud om et professorat ved Harvard. Blev i 1979 æresdoktor ved Københavns Universitet. Som kronen på værket, modtog Jerne i 1984 Nobelprisen i fysiologi/medicin, for sine teoretiske bidrag til immunologien og blev dermed den første, der modtog Nobelprisen i fysiologi/medicin, som teoretiker snarere end som praktiker. |
|