© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Niels Thomasius Neergaard | Dansk politiker, konseilspræsident, finans- og statsminister Født tirsdag den 27. juni 1854 i Ugilt, Hjørring Død onsdag den 2. september 1936 i København |
Mini-biografi: Begyndte at læse teologi, som der var tradition for i familien, men gik over til historiestudiet. Blev magister i 1879, cand.polit. i 1881 og stilede nu efter en karriere i politik som venstremand. Mens Neergaard var aktiv i Studentersamfundets arbejderoplysning, udgav han fra 1884 tidsskriftet "Tilskueren", et førende organ for social, kulturel og politisk oplysning. Var medlem af Folketinget fra 1887-90 og 1892-1932. Neergaard tilhørte Moderate Venstre og var en af hovedmændene bag de tre store sociallove, som blev gennemført i begyndelsen af 1890'erne. Blev finansminister i 1908 og efter Alberti-affæren var han konseilspræsident, hvor hans store uløste problem blev forsvarssagen. I Klaus Berntsens regering var Neergaard igen finansminister fra 1910-13, var 1920-24 stats- og finansminister og 1926-29 finansminister i Madsen-Mygdals regering. Neergaards største indsats som historiker var værket Under Junigrundloven 1-2. Har desuden skrevet sine erindringer om tiden indtil 1894. Nød stor respekt for sin viden og troværdighed. |
|