© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Niels Olaf Gudme | Dansk journalist og kulturredaktør Født torsdag den 5. oktober 1944 Død lørdag den 9. januar 2021 i København |
Mini-biografi: Var søn af journalisten Peter de Hemmer Gudme, som var modstandsmand og valgte at tage sit eget liv efter at være blevet arresteret af Gestapo. Niels Olaf Gudme var kun seks måneder ved faderens død og voksede derfor op alene med sin mor, i en lejlighed på Frederiksberg. Moderen uddannede sig til talepædagog og havde elever til retoriktræning, for at forsørge sig selv samt sønnen. Pengene var små, men kulturen blev der ikke sparet på, mor og søn gik ofte i teatret og besøgte sammen de københavnske jazzklubber. Gudme studerede den almindelige litteraturvidenskab, tog dog aldrig eksamen, men begyndte i 1970'erne at arbejde som musikjournalist for Danmarks Radio og lavede bl.a. interviews med så store navne som Jimi Hendrix samt Janis Joplin ved deres visit i København. Skrev digte og fik dem trykt i Danmarks ældste litterære tidsskrift Hvedekorn, var i flere år redaktør på filmtidsskriftet Tusind Øjne, der udkom i årene 1976-93 og udgav fra 1991 sit eget kulturtidsskrift Øjeblikket. Havde i 1977 en mindre rolle i dokumentarfilmen Aftenlandet og var i 2017 med i filmen Springet, om faderens liv. Var far til journalisten Peter Nicolai Gudme Christensen. |
|