Mini-biografi: Var søn af en overlærer, blev student 1884, tog teologisk kandidateksamen 1890 og blev derefter sognepræst på Gøl siden i Skibsted-Lyngby. Var først grundtvigianer, blev siden tilhænger af den liberale teologi. N.P. Arboe Rasmussen offentliggjorde 1902 en afhandling om, at begrebet jomfrufødsel ikke stammede fra kristendommen, kom derved i unåde hos det kirkelige udvalg. Blev medlem af det liberal-teologiske Skt. Hans konvent, udgav flere radikale skrifter om nytestamentlige problemer og om trosbekendelsen. Havde et ønske om at danne en ny kirkelig retning, blev støttet af radikale og socialister, modarbejdet af Venstre, Konservative, Indre mission og Kirkeligt Centrum, grundtvigianerne tillod dog at han fortsatte som folkekirkepræst. 1913 søgte Arboe Rasmussen sognekald i Vålse, biskop Wegener nægtede at give kollats, for at skabe ro rådede kirkeminister S. Kejser Nielsen, bisperne til at anlægge sag. Arboe Rasmussen frikendtes ved provsteretten, dømtes til at miste embedet ved landemodet, men blev af højesteret fritaget for straf. Biskop Wegener nægtede stadig kollats, så rigsdagen besluttede 1917 at overdrage det biskoppelige tilsyn til kirkeministeriet. Arboe Rasmussen følte sig isoleret i Vålse, opgav embedet i 1920 og overtog en stilling på Det kgl. bibliotek. Blev under hele sagen støttet af Morten Pontoppidan og de udgav sammen Frit Vidnesbyrd. |