Mini-biografi: Var søn af en fattig husmand, måtte som otteårig ud for at tjene penge som røgterdreng. Var dygtig til at tegne, fik som 15årig held til at komme i malerlære hos en mester i Århus, gik samtidig på Teknisk Skole. Blev 1880 optaget på Kunstakademiet i København, modtog undervisning i 4 år og var, ved hjælp af sit arbejde som malersvend, i stand til at spare op til en studierejse i 1883. Malede her to mindre billeder: En Kurvemager og En Kostald, der kom på juleudstillingen det år. Niels Pedersen Mols udstillede herefter, hvert forår på Charlottenborg og begyndte snart at skabe opmærksomhed med sine landskaber og dyrebilleder. Begyndte at foretage flere rejser til udlandet og deltog i adskillige udstillinger, bl.a. verdensudstillingerne i Paris 1889, 1900, Chicago 1893, ved den Internationale Kunstudstilling i Berlin 1891, ved Biennalen i Venezia 1895, Works by Danish Painters London 1907 og fik ofte medaljer. Mols modtog også flere præmier fra Akademiet, Hielmstierne-Rosencrones legat, Raben-Levetzau medaljen, Eckersbergs medalje 2 gange, Neuhausens Præmie m.m. Var medlem af Akademisk Plenarforsamling, af Charlottenborg Udstillings censurkomité, af Akademirådet og i 1914 af juryen ved Den baltiske udstilling. Mols er repræsenteret på museer over hele Danmark samt i Lübeck og München. |