© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Odin Wolff Tidemand | Dansk præst, seminarieforstander og politiker Født lørdag den 9. februar 1822 i København Død mandag den 6. september 1897 i Sletten, Humlebæk |
Mini-biografi: Var søn af en bestyrer, blev 1838 student med udmærkelse fra Metropolitanskolen og adjunkt ved Vordingborg lærde Skole 1843, i Nykøbing Falster 1846. Blev i 1850 konstitueret og året efter ansat som sognepræst for Stenbjerg i Angel, 1853 hovedpræst for Kristkirken i Tønder, konstitueret provst for Tønder og Løgumkloster Amter, medlem af det teologiske eksamenskollegium for Slesvig og af direktionen for Tønder Seminarium. Odin Wolff Tidemand blev i 1856 provst for Tønder Provsti og i 1860 sognepræst for Kregme og Vinderød på Sjælland. Deltog 1857 i den evangeliske alliances møde i Berlin, forsvarede her sprogordningen i Slesvig, deltog siden i flere svenske og skandinaviske skolemøder. Valgtes 1864 til medlem af Rigsrådets Landsting for 3. kreds, forflyttedes 1873 til Skuldelev og Selsø og blev 1878 forstander for Jonstrup Seminarium. Skrev adskillige artikler om kirke-, skole- og fattigvæsenet til forskellige tidsskrifter, var en vidende og dygtig lærer og lagde som seminarieforstander, stor vægt på formen og den ydre disciplin. Tidemand blev udnævnt til Ridder af Dannebrog og til Dannebrogsmand. |
|