© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Ole Brinck-Lund | Dansk søofficer Født fredag den 13. december 1918 på Frederiksberg Død tirsdag den 23. september 2008 i Farsø, Himmerland |
Mini-biografi: Var søn af en afdelingschef, kom i 1938 ind ved søværnet og blev søløjtnant i 1942. Var under tyskernes besættelse af Danmark tilknyttet den danske brigade og rejste i 1944 til England, efter en indbydelse fra det engelske admiralitet. Meldte sig til frivillig tjeneste, gennemgik et kursus på Royal Naval College i Greenwich og blev bl.a. uddannet i minestrygning. Blev derefter næstkommanderende i minestrygeren MMS 263, siden chef for MMS 1038, begge i 137. britiske minestryger-flotille, der sejlede under både britisk samt dansk flag. Ole Brinck-Lund blev efter befrielsen i maj 1945, søværnskommandoens forbindelsesofficer hos Flag Officer Commanding British Naval Forces i Tyskland, sejlede med fregatten Holger Danske og var næstkommanderende på torpedobåden Krabbe. Blev i 1951 kaptajnløjtnant, 1958 orlogskaptajn, i 1964 kommandørkaptajn, udnævntes året efter til kommandør og i foråret 1973 til kontreadmiral. Var en tid ansat ved Northern European Regional Planning Group i London, 1953-56 ved H.Q. Allied Naval Forces i Oslo, blev chef for Søværnsstabens O-afdeling, for Søværnets Operative Kommando og Torpedobådseskadren, var chef for kystjageren Huitfeldt samt for korvetterne TRITON og DIANA under et garantieftersyn i Italien, deltog 1958 i NATO Defence College i Paris. Blev udnævnt til Ridder af Dannebrog af 1. grad. |
|