© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Ole Christensen | Dansk billedhugger Født fredag den 8. januar 1932 i København Død mandag den 2. oktober 2000 |
Mini-biografi: Var søn af en bager, interessen for at arbejde med sten blev vakt i sommerferierne hos bedsteforældrene på Bornholm og kom i lære som stenhugger i København. Efter svendebrev som 19-årig i 1951 kom Ole Christensen på Kunstakademiet under Einar Utzon-Frank samt Mogens Bøggild 1952-58, tog herefter på studierejser til Spanien og Paris 1952 samt Grækenland og Tyrkiet 1954. En del år senere også til Sicilien, Tunesien, Italien, Sri Lanka, Mexico og Uzbekistan. Giftede sig i 1956 med akademikammeraten Karin Høj. De købte et husmandssted i Olsker på Bornholm og fik et rigt familieliv, der dog var præget af hårdt arbejde og få indtægter. I slutningen af 1960'erne trådte Statens Kunstfond til med arbejdslegater og bestillingsopgaver, derved sikredes det daglige brød, men i høj grad også flere kunstneriske udfordringer. De første bestillingsopgaver blev vellykkede og snart var Christensen kendt og respekteret som en kunstner, der kunne magte de mest krævende udsmykninger af torve samt pladser. Ole Christensens håndværksmæssige kunnen og kunstneriske talent gjorde ham til en af de mest markante personligheder i nyere dansk billedhuggerkunst, som også havde folkelig appel, fordi han på én gang var forankret i den nordiske stenhuggertraditions og originalt nyskabende. |
|