Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk entomolog, biologididaktiker og professor

Født mandag den 10. maj 1926 i København
Død fredag den 4. januar 2019

Mini-biografi: Var søn af en kordegn, blev i 1945 student fra Metropolitanskolen, 1951 cand.mag. i biologi og geografi, var siden på adskillige studieophold i Sverige, USA, Holland og England. Arbejdede i årene 1848-52 som videnskabelig assistent for Virusudvalget under Akademiet for de Tekniske Videnskaber, 1952-59 som konsulent, var 1952-66 adjunkt ved Skive Seminarium og 1966-81 lektor. Virkede tillige som timelærer i Folkeskolen og ved provins-årskursus i Danmarks Lærerhøjskole i Skive. Interesserede sig tidligt for insekter og blev en af verdens førende eksperter i bladlus, forsvarede i 1967 disputatsen Studies on Fossil Aphids for en doktorgrad, udgav siden flere lærebøger samt hovedværket Fauna Entomologica Scandinavica, i seks bind med beskrivelser, illustrationer og bestemmelsesnøgler til 579 kendte arter af bladlus i Norden. Blev i 1981 udnævnt til professor i biologi ved Danmarks Lærerhøjskole. Ole Engel Heie blev tildelt flere tillidshverv og var bl.a. censor i zoologi ved Københavns Universitet, ved RUC samt Aarhus Universitet, formand for bestyrelsen i Dansk Naturhistorisk Forening, medlem af Undervisningsministeriets læseplansudvalg for samtidsorientering, formand for Den Danske Nationalkomité for International Union of Biological Sciences, medlem af The Scientific Coordination Committee, European Science Foundation Network »Fossil lnsects« og æresmedlem af Entomologisk Forening. Blev udnævnt til Ridder af Dannebrog.