Mini-biografi: Var søn af en bagermester, blev student fra Hjørring Gymnasium, elskede at skrive og var i studieårene redaktør for skoleavisen. Ole Hæstrup studerede under krigen på Københavns Universitet, tjente til studierne, ved at opsøge restauranter og værtshuse om aftenen, som spion for KODA, der skulle have afgifter af den musik der blev spillet, kunne samtidig dyrke sin store interesse for jazz. Hæstrup aftjente sin militærtjeneste i Hameln i Tyskland, som oversætter for de engelske tropper, blev herefter ansat på bogtrykkeriet Hafnia, siden på Statens Foderstofkontrol, virkede her til 1988 efter 39 års ansættelse. Dyrkede gennem hele livet sin glæde for at skrive, begyndte med at skrive noveller til bl.a. Det Røde Aftenblad, fik i løbet af 10-15 år udgivet mere end 1.000 noveller, hvoraf flere blev oversat og udgivet i Sverige og Tyskland. Udgav 1974 bogen Haven i hjemmet, leverede bidrag til Det Bedstes Store Planteleksikon, oversatte, bearbejdede og skrev serien Alt om bøgerne, serien Haven året rundt, flere bøger om antikviteter og ægte tæpper samt bøger for samlere af keramik, porcelæn og sølv. Skrev tillige rejseartikler i bl.a. magasinet IN og børnebo gen Det græske Eventyr. Vandt 1990 Det etiske Råds novelle-konkurrence om livets begyndelse, med Livet skal gå videre. |