|
© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Ole Jørgensen  | Dansk skomagerlærer og stifter af Døveforeningen af 1866 Født mandag den 18. januar 1830 i Villingerød, Hornbæk
Død mandag den 21. januar 1907 i København |
| Mini-biografi: Blev selv døv efter at have haft skarlagensfeber som barn og kom som 10-årig til skomagerskolen på Kastelsvej, hvor døve blev oplært i dette fag. Som voksen virkede han i nogle år som skomager i Helsingør, men vendte som 24-årig tilbage til skolen for at blive lærer her. Ved en fødselsdagsfest på en restaurant 18. november 1866 diskuterede de 7 tilstedeværende mænd de døves dårlige sociale vilkår og inspireret af tidens mange sociale arbejderforeninger besluttede man at stifte en forening for døve. De henvendte sig til professor Johan Keller, som gik videre til geheimestatsråd Trap, forstander Malling-Hansen og forstander G. Jørgensen, der alle var beskæftigede med undervisning af døvstumme, og de støttede sagen. Sidstnævnte blev formand med Ole Jørgensen som viceformand. Få år senere havde foreningen en formue på 4000 kr. og kunne begynde at yde medlemmerne syge- og begravelseshjælp. Foreningen voksede hurtigt og blev til inspiration for døve landet over, som også stiftede foreninger, hvor man kunne mødes og hjælpe hinanden, men også feste sammen. I 1898 fik den sit eget alderdomshjem i Brohusgade på Nørrebro, hvor også Ole Jørgensen boede til sin død. For sit arbejde gennem 40 år blev han belønnet med Dannebrogsordenen og Fortjenstmedaljen i sølv. |
|
Assistens Kirkegård, København 2009