© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Ole Andersen Olsen | Dansk direktør og grundlægger af Nordisk Film A/S Født tirsdag den 5. maj 1863 i Starreklinte, Fårevejle Død tirsdag den 5. oktober 1943 i Hellerup, Gentofte |
Mini-biografi: Faderen var tømrer og husmand, der var 5 børn og hjemmet var yderst fattigt. Som 7årig blev han hyrdedreng. Var stærkt ordblind og blev sendt væk fra skolen med prædikatet "dum". Kom i 1873 på drengehjem, efter at være rendt hjemmefra. Da Ole Olsen var konfirmeret kom han ud at tjene. Et par år efter tog Olsen til København og blev ungtjener. Kom i spillegæld, pantsatte en lånt frakke og fik 8 dage på vand og brød. Tog nu ud at sejle og ved afmønstring i 1883, begyndte Olsen at spille harmonika på markeder. Lånte en kukkasse, satte et billede fra Familie-Journalen i, viste det frem og tjente på en enkelt dag, en formue af 260 kr. Blev gift i 1893 og fik med tiden 5 børn. I 1896 blev Olsen direktør for Malmø Tivoli, begyndte her at vise levende billeder. I 1906 startede Ole Olsen Nordisk Film Kompagni og producerede film i en kolonihave i Valby, med Storm P. som hovedkraft. Det blev hurtigt et stort foretagende, med salgskontorer over hele verden. I 1914 solgte Olsen sine aktier i Nordisk Film og trak sig helt tilbage i 1924. Gravstedet med urnerne må først åbnes i år 2143. |
|