Mini-biografi: Blev i 1961 student fra Hjørring Gymnasium, læste til civilingeniør på Danmarks Tekniske Højskole og tog kandidateksamen i 1967. Arbejdede 1969-70 i Lloyd's of London, i London, derefter et år i Generaldirektoratet hos Odense Staalskibsværft, var ansat ved DSB's generaldirektorat 1971-88, derefter administrerende direktør for Danyard A/S og for Danyard Aalborg A/S til 1993 samt for Krüger A/S til 1998. Ole Rendbæk var derefter ansat som administrerende direktør i det dansk-tyske færgerederi Scandlines AG til 2003. Sad som formand for Scandlines Øresund I/S, for bestyrelsen for Aalborg Stålkonstruktioner A/S, Krüger International Consult A/S, Copenhagen Capacity, I Krüger Inc., North Carolina i USA, Ani-Krüger Pty Ltd. i Sydney og for DSB Rederi A/S. Var næstformand for bestyrelsen for Københavns Lufthavne A/S og for Chemcontrol A/S, var medlem af bestyrelsen for Kvalitetsinstituttet for Service-Sektoren, Danyard Aalborg A/S, Nordjysk Fiskeri-netværk A/S, Skibsteknisk Laboratorium, Novis Udviklingsfond, Naval Team Danmark A/S, Migatronic A/S, Difko Holding A/S, Krüger-Hölter Wassertechnik GmbH i Essen, Tyskland, af bestyrelsen for Danyard A/S, Danyard Aalborg A/S, for Det Danske Europa Institut A/S samt medlem af repræsentantskabet for Realkredit Danmark. |