© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Ole Ring | Dansk maler Født onsdag den 6. august 1902 i Baldersbrønde Død tirsdag den 2. maj 1972 i Køge (findedato) |
Mini-biografi: Var søn af malerne Laurits Andersen Ring og Sigrid Kähler, så valget af en karriere som kunstner var nok meget naturligt. Ole Ring blev undervist af sin far og var da også mest påvirket af dennes motivverden, malede de omkringliggende landskaber og byer i en naturalistisk udtryksform med mange detaljer. Malede helst efterår og vinter, hvor lyset kunne have et lidt gråligt skær eller være oplyst af vintersolen. Ole Ring foretog et par udlandsrejser, besøgte Østrig og Frankrig og begyndte derefter at udstille sine værker. Deltog på Charlottenborgs Forårsudstilling i 1926, Danish Paintings, Sculpture and Applied Art i Toronto 1929, Roskilde 1932 - her sammen med sin bror maler, billedhugger og sølvsmed Anders Ring. Ole Ring boede nogle år i København og malede her nogle anderledes mere selvstændige billeder med motiver fra bl.a. Nyhavn, Gammel Strand og Christianshavn. |
|