| Mini-biografi: Var søn af en malermester, blev student i 1940, studerede kunsthistorie på egen hånd og tog i forbindelse hermed på studietur til England samt Spanien. Debuterede allerede som 22-årig debuterede med Grønne Digte (1943), et talentfuldt og frisk arbejde, præget af ung følsomhed samt ægthed. Året efter kom Jeghuset (1944). De to følgende samlinger Mangfoldighed (1945) og Legende (1946), er en til tider forvreden prosadigtning, som det er svært at trænge ind til. Den store bog Edvard Munchs Grafik (1948), er et klogt samt vidende arbejde. Romanen Stenrosen (1955) skildrer efterkrigstidens Berlin. De sovende (1958) og Havet under mit Víndue (1960), viser Ole Sarvigs talent for den litterære kriminalroman. Radioromanen Limbo (1963), spændingsromanen De Rejsende (1978), den burleske provinsroman Glem ikke (1972), radiospillet I Mørket samt skuespillet Sejlads (1974), viser Sarvigs talents store spændvidde. Fik tildelt flere litterære priser, bl.a. Det danske Akademis pris i 1968. |
Bavelse Kirkegård, Glumsø, Næstved 2006