Mini-biografi: Var søn af en grosserer, blev student i 1939 og læste litteratur, før ansættelse i Røde Kors 1944-45, arbejdede der for internerede danskere i Frøslevlejren og efter befrielsen for allierede flygtninge i Danmark. Ole Wivel startede samt ledte Wivels Forlag 1945-53, til det blev sammensluttet med Gyldendal og blev direktør her i 1954. Var lærer på Askov 1951-53 og redigerede 1950-51 tidsskriftet "Heretica", sammen med Martin A. Hansen. Wivels debut som digter var Digte, udgivet som privattryk i 1940. De fortsatte med Udvalgte Digte samt Den hvide Rose (1942). Fik dog først sit lyriske gennembrud med I Fiskens Tegn (1948), som udover temaer fra besættelsestiden, også har et nyreligiøst indhold. Jævndøgnselegier (1949) er lange prosadigte, med hug til mangt og meget, mens Månen (1952) er den formelt stærkeste. Den skjulte Gud fra samme år, beretter om Wivels personlige frigørelse i religiøse spørgsmål. Den udkom samme år i 5 oplag. Behandler i essaysamlingen Poesi og eksistens (1953), flere af sin tids forfattere. I 1967-69 udkom storværket Martin A. Hansen I-II og i 1972 memoirerne Romance for valdhorn. |