© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Ole Worm | Dansk læge, oldforsker, samler og professor Født mandag den 13. maj 1588 i Aarhus Død torsdag den 31. august 1654 i København |
Mini-biografi: Var søn af borgmesteren i Aarhus, blev som 13årig sendt til Lüneburg for at studere, boede fra 1602 hos slægtninge i Emmerich ved Rhinen og gik de næste tre år i skole her. Blev 1605 optaget på universitetet i Marburg, men måtte sammen med andre studerende flygte af religiøse årsager. Ole Worm kom til Strassburg 1607 begyndte at læse medicin, fortsatte med at studere klinisk medicin og kirurgi, tilegnede sig gode færdigheder og begyndte at virke som læge på en rejse gennem Italien og Frankrig. Vendte hjem til Danmark 1610, blev indskrevet på Københavns Universitet og efter endnu nogle studieture til udlandet udnævnt til professor i medicin 1624. Var tillige i flere perioder rektor for universitetet. Worm vandt internationalt ry som grundlægger af dansk runeforskning og skabte Danmarks første Museum Worminaum, der bestod af en omfattende samling dyr, planter, mineraler og kunstskatte fra hele verden, samlingen overgik senere til Frederik III, der havde oprettet Det Kongelige Kunstkammer. Worm udgav bl.a. De aureo cornu 1641, med den første genstandsbeskrivelse i Danmark af det første guldhorn, endda med en kobberstukken gengivelse. 1643 udkom Monumenta danica, en samling billeder af runesten og runeindskrifter. Worms omfattende korrespondance er udgivet både på latin og dansk. |
|