| Mini-biografi: Familien indvandrede fra Holland i det 16. århundrede, faderen var Viceadmiral og hans tre sønner blev alle søofficerer. Olfert Fischer var kun 16 år da han blev sekondløjtnant. Var fra 1797 kaptajn på den dansk/norske eskadre, der sejlede i Østersøen, for sammen med svenskerne at beskytte de nordiske landes neutralitet. Fra 1799 var Fischer chef på linieskibet "Oldenborg", der var i Ostindien for at ledsage danske handelsskibe på sejladsen hjem. England og Frankrig var i krig, og beskød også andre landes skibe. I Sydafrika kom skibet ind i en forfærdelig storm, Fischer valgte at sætte det på grund, hvorved han reddede mandskabet, mens skibet blev ødelagt. Ved Slaget på Reden den 2. april 1801, stod han for forsvaret af den danske flåde. Blev såret af en træsplint i hovedet og efter nogle timer blev man enige om at holde 14 ugers våbenhvile, hvor Danmark suspenderede sit medlemskab af det væbnede neutralitetsforbund som englænderne havde forlangt det. I 1807 angreb England igen København, og nu var Fischer chef for Trekroner Fortet og kanonbådsflotillen i Øresund. Blev i 1809 udnævnt til kontreadmiral, men fik dog ingen kommando efter krigen, og udnævntes til viceadmiral i 1825. |
Den Reformerte Kirke, København 2004