© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Oliver 'Ollie' Norvell Hardy f. Norvell Hardy | Amerikansk skuespiller Født mandag den 18. januar 1892 i Harlem, Georgia, USA Død onsdag den 7. august 1957 i North Hollywood, Los Angeles, Californien, USA |
Mini-biografi: Var søn af en advokat, begyndte at studere jura, men var mere interesseret i underholdning og begyndte 1910 at arbejde i en biograf. Besluttede sig i 1913 for at blive skuespiller, begyndte at få små roller, viste sig første gang på lærredet 1914 i filmen Outwitting Dad under navnet O.N. Hardy. Optrådte også under sit øgenavn Babe Hardy og tog senere navnet Oliver efter sin afdøde far. Var temmelig alsidig og spillede helte, skurke, påtog sig også at optræde som kvinde. Oliver Hardy var med over 250 stumfilm, spillede bl.a. Blikmanden i Troldmanden fra Oz 1925 og var samme år med i Yes, Yes, Nanette, instrueret af Stan Laurel og med Jimmy Finlayson på rollelisten, de tre var siden sammen i adskillige film. Laurel og Hardys første samspil var 1927 i Slipping Wives, Duck Soup, 1929 kom deres første tonefilm: Unaccustomed As We Are. De blev yderst populære i mange lande, var i Danmark kendt som Gøg og Gokke, hvor Laurel var den tynde og svage Gøg, mens Hardy havde rollen som den tykke og beslutsomme Gokke, der gav Gøg skylden for alle de ulykker de rodede sig ind i. Parret modtog 1932 en Oscar® for filmen The Music Box. |
|