© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Oluf Theobald Brønnum | Dansk fabrikant og virksomhedsgrundlægger Født onsdag den 10. juni 1846 i København Død søndag den 30. oktober 1927 i Hellerup, Gentofte |
Mini-biografi: Grundlagde 1874 en mindre forretning med salg af husholdningsartikler, var initiativrig og begyndte efter nogle år at overveje mulighederne for en udvidelse af kundekredsen. Begyndte at sende tilbudsblade ud til de store husholdninger rundt omkring i landet, købekraften på den tid var størst i de store huse med tjenestefolk og store gæstebud. Oluf Brønnums initiativ blev en succes for firmaet, der specialiserede sig i køkken, porcelæn, serveringsartikler, glas og bestik og fik kunder fra landets store godser samt fra de store villaer på Strandvejen, der dengang fungerede som sommerresidenser. Omkring år 1900 var firmaet en af Danmarks største isenkramforretninger, i dag er Oluf Brønnum & Co. ældst i branchen med næsten 140 års erfaring. Det er stadig familieejet af 4. generation, blandt de største inden for professionelt catering udstyr i Danmark med landsdækkende salgs- og serviceorganisation, har mere end 100 medarbejdere og blev 1954 udnævnt til Kgl. Hofleverandør. |
|