© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Oluf Holger Jørgensen | Dansk redaktør, avisgrundlægger og foreningsstifter Født lørdag den 27. november 1852 i Aabenraa Død torsdag den 21. oktober 1920 |
Mini-biografi: Var søn af en redaktør, fik efter skoletiden en uddannelse i Ringkøbing, rejste til København og kom på Bokkenheusers Kursus i Østergade, rejste 1871 tilbage og var medarbejder ved Ringkjøbing Amts Avis til 1873. Oluf Jørgensen blev derefter redaktør af Jysk Søndagsblad og medarbejder ved Morgenbladet, stiftede i 1876 Skanderborg Amtsavis og var redaktør af denne til 1897. Kom til Agrar-Dagbladet, var redaktør her til 1911, sad som sekretær og kasserer i Danmarks Agrarforening og blev i 1911 medredaktør af Dagbladet København. Jørgensen sad i årene 1890-97 som medlem af Skanderborg byråd, var 1882 med til at stifte Jydske Husmandsforening og varetog i flere år stillingen som redaktør af foreningens blad. Valgtes 1895 i Skanderborg til medlem af Folketinget som det forhandlende Venstres Kandidat, men faldt ved omvalget 1896, efter at valget var blevet forkastet. Modtog den Russiske St. Stanislaus Orden og blev udnævnt til Ridder af Dannebrog. |
|