© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Onni Herman Niskanen | Finsk/Svensk idrætsleder Født onsdag den 31. august 1910 i Helsinki/Helsingfors, Finland Død tirsdag den 20. marts 1984 i Solna, Stockholm, Sverige |
Mini-biografi: Var søn af en typograf, blev selv uddannet som typograf og startede med to af sine brødre et reklamebureau. Onni Niskanen deltog som frivillig i den finske vinterkrig, kom derefter på kadetskole i Karlberg og blev siden reserveofficer. Gennemgik uddannelsen til idrætsinstruktør på Gymnastik- og idrætshøjskolen, fik derefter ansættelse som idrætsofficer ved Svea livgarde. Accepterede 1946 en opfordring til at blive instruktør ved kadetskolen i Addis Abeba, Etiopien. Videreuddannede sig ved hjemkomsten 1954 og blev gymnastikdirektør ved Gymnastiska Centralinstitutet, men rejste igen 1956. Ledede i Etiopien, bl.a. maraton-løberne Abebe Bikila og Mamo Wolde til deres sejre ved OL. Var selv aktiv løber, deltog i langdistance samt terrænløb og var medlem af den svenske trup, som stillede op i den alternative folkeolympiade i Barcelona 1936. Arrangementet var en protest mod at Sommer-OL det år foregik i Berlin og blev indstillet da den Spanske borgerkrig brød ud. Niskanen gjorde efter krigen tjeneste som inspektør ved uddannelsesdepartementet, var 1967-79 chef for træningscentret ALERT, i flere år generalsekretær for Røde Korset i Etiopien, fra 1970 repræsentant for Sveriges Red Barnet. Niskanen blev Ridder af 1. klasse af Sveriges Vasaorden, modtog Etiopiens Stjerneorden, Henry Dunant-medaljen samt Røde Kors og Red Barnet guldmedaljer fra flere lande. |
|