© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Oona O'Neill Chaplin f. O'Neill | Amerikansk skuespiller Født tirsdag den 14. april 1925 i Warwick Parish, Bermuda Død fredag den 27. september 1991 i Corsier-sur-Vevey, Schweiz |
Mini-biografi: Var datter af dramatikeren Eugene O'Neill, der forlod familien da datteren var to år, Oona boede på Manhattan sammen med moderen og en ældre bror, bestemte sig efter skoletiden for at blive skuespiller i stedet for at studere videre. Begyndte at omgås skuespillere som Orson Welles og blev præsenteret for Charlie Chaplin, der straks blev betaget af den 17årige skønhed og de indledte et forhold. Eugene O'Neill blev rasende og nægtede at give sit samtykke til ægteskab mellem det aldersmægtigt umage par, de giftede sig dog kort efter Oonas 18års fødselsdag, faderen vendte sin datter ryggen og de så aldrig hinanden igen. Det var Chaplins fjerde ægteskab, men på trods af den store aldersforskel på 36 år, nok det lykkeligste, det varede resten af livet og blev velsignet med 8 børn, hvoraf de fem fik en scenekarriere, mest kendt er nok Geraldine Chaplin. Da Chaplin blev udvist af USA bosatte familien sig i Schweiz og Oona tog i al hemmelighed alene tilbage til Californien for at hente deres værdier. Oona tog efter sin mands død til New York for at skabe sig en tilværelse, men vendte dog hurtigt tilbage til gården i Schweiz og levede resten af livet som eneboer. |
|