© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Orla Albert Vilhelm Rosenhoff | Dansk komponist og musikpædagog Født tirsdag den 1. oktober 1844 i København Død søndag den 4. juni 1905 i København |
Mini-biografi: Var søn af journalist samt forfatter Claudius Rosenhoff, spillede allerede som barn forskellige instrumenter og blev som 15-årig elev af Gade, i teori samt orgel. Rosenhoff underviste i nogle år selv privat, til Gade i 1867 ansatte ham ved det nyoprettede Musikkonservatorium som vikar, i 1881 som fastansat lærer i harmonilære og kontrapunkt. Ydede her en smuk samt værdifuld indsats, til han i 1892 trak sig tilbage for at undervise privat og komponere. Har komponeret en del kammermusik for strygere og for obo med klaver og med sine sange opus 1,3,4 samt 6 til digte af Aarestrup, Chr. Winther og Ingemann. Her finder man et smukt udtryk for den danske romantiks blide samt bløde klange. Den nyere musiks faste og brede stemmeføring kan mærkes i Rosenhoffs seneste sange, f.eks. "Sommerdrømme" fra 1902 til Drachmanns tekst. Udgav også en del undervisningsmateriale, bl.a. instruktive klaverstykker samt tre samlinger med firstemmige opgaver. |
|