© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Oscar Dickson | Svensk forretningsmand og friherre Født tirsdag den 2. september 1823 i Göteborg, Sverige Død søndag den 6. juni 1897 på Almnäs slott, Hjo, Västergötland, Sverige |
Mini-biografi: Var søn af industrimanden James Dickson og bror til købmanden James Dickson. Blev efter skoletiden uddannet ved Göteborgs Handelsinstitut og gik på Handelsakademiet i Lübeck. Blev 1841 ansat på James Dickson & Co's kontor i Göteborg, arbejdede fra 1846 på Dickson Brothers & Co's kontor i London og blev i 1847 disponent for de Dicksonske ejendomme i Norrland. Oscar Dickson blev i 1851 medejer af firmaet, bosatte sig 1855 i Göteborg og overtog ansvaret for firmaets anliggender i Värmland. Udrustede frivillige til hjælp for Danmark i krigen 1864 mod Tyskland, var 1866 medlem af komitéen for den skandinaviske udstilling i Stockholm og 1867 medlem af komitéen for Verdensudstillingen i Paris. Dickson blev 1873 formand for sundhedskommissionen i Göteborg, 1875 æresmedlem af juryen ved den geografiske kongres i Paris, Var æresdoktor i filosofi ved Uppsala Universitet, medlem af Kungliga Vetenskaps- och Vitterhetssamhället i Göteborg og af Fysiografiska Sällskapet i Lund. Dickson gav store bidrag til bl.a. Nordenskiölds ekspeditioner til Grønland og til Sven Berggrens botaniske forskning på New Zealand. Bekostede 1882 svensk deltagelse i fiskeriudstillingen i Edinburgh, bidrog 1894 i omkostningerne ved eftersøgningen af de forsvundne opdagelsesrejsende Björling og Kallstenius. Dickson blev 1880 optaget i adelstanden og 1885 udnævnt til friherre. |
|