© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Johan Oscar Ekman | Svensk grosserer, politiker og filantrop Født onsdag den 16. december 1812 i Göteborg, Sverige Død tirsdag den 14. maj 1907 i Stockholm, Sverige |
Mini-biografi: Var søn af en læge, mistede tidligt sin far og fik som stedfar en russisk generalkonsul. Oscar Ekman blev som 16årig ansat på et handelskontor, stiftede 1830 venskab med engelske David Carnegie Jr., blev 1845 kompagnon og siden direktør i firmaet D. Carnegie & Co. Var i høj grad med til at skaffe firmaet fremgang og arvede ved David Carnegies død en hel del aktier. Ekman var i årene 1844-53 russisk vicekonsul under sin stedfar og 1857 tillige konsul for USA. deltog 1863 i et møde med nationaløkonomer fra de nordiske lande, her i blandt den danske bankdirektør C.F. Tietgen, som foreslog at man åbnede en stor international bank med hovedsæde i København. Ekman fik dog gennemtrumfet at det blev placeret i Göteborg, salget af aktier til Skandinaviska Banken blev påbegyndt 1864 og udviklede sig under Ekmans formandskab til en rent svensk institution, der fusionerede med banker i bl.a. Stockholm og Malmø. Ekman blev medlem af byrådet, donerede adskillige penge til Göteborg Universitet, til opførelse af et Gustav Adolfs kapel, til støtte for indvandring i Sverige, et hospital og til Oscar og Maria Ekman filantropiske fond til velgørende eller offentlige formål. Fik en gade i Göteborg opkaldt efter sig. |
|