Mini-biografi: Var søn af en jødisk direktør, måtte under tyskernes besættelse af Danmark og nazisternes jødeforfølgelse, flygte til Sverige i 1943 og opholdt sig her til krigens afslutning. Blev efter krigen uddannet i handel og bankvirksomhed i Danmark, Storbritannien samt USA, mødte sin kommende hustru i 1962, på et krydstogt til Israel og blev gift samme år. Hustruen var datter af bankmanden Henry Grunfeld, medstifter af investeringsbanken S. G. Warburg & Co. Parret bosatte sig i London, Oscar Lewisohn blev ansat i bankens valutaafdeling, var rådgiver for flere af de største britiske virksomheder, blev administrerende direktør i 1969 og fungerede som næstformand fra 1987 til 1994. Lewisohn talte flere sprog, betragtede sig selv som europæer, var skuffet over Brexit, spillede en rolle i mange anglo-danske relationer, som Dansk-UK-handelskammer og tog initiativ til at bygge broer mellem jødiske samt muslimske samfund i Danmark. Støttede velgørende organisationer og danske studerende der gik på Cambridge, interesserede sig for musik, var en tid direktør for Yehudi Menuhin-skolen samt Peasmarsh-kammermusikfestivalen i Sussex, holdt koncerter i sit hjem og grundlagde her, i år 2000 The Marryat Players. Lewisohn blev udnævnt til Ridder af Dannebrog. |