© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Oscar Johannes Madsen | Dansk forfatter og journalist Født lørdag den 3. november 1866 i København Død søndag den 6. juli 1902 i København |
Mini-biografi: Faderen var kontorchef og Oscar Madsen selv blev student med udmærkelse, fra Metropolitanskolen i 1884. Tog året efter 2. eksamen og studerede filologi de følgende tre år. Virkede herefter som journalist og forfatter. I 1887 debuterede Oscar Madsen med en novellesamling og i 1892 kom romanenerne Glade Ungdom samt Decemberdrømme. Modtog i 1896 Det Anckerske Legat og fik året efter opført sit skuespil Grænsefolk på Dagmarteatret. Sammen med Robert Henriques, udgav Madsen tre romaner under fællespseudonymet Swift og Co. Var journalist ved Berlingske Tidende og den Ferslevske Presse. Oversatte bøger af Balzac, Zola og Maupassant. Madsens oversættelse af sidstnævnte forfatters Bel-Ami, der blev trykt i dagbladet Kjøbenhavn, førte til flere retssager. Oscar Madsen var gift med skuespillerinden Marie Lincke. |
|