© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Oscar Otto Christian Hansen | Dansk pædagog, docent, filosof og politiker Født søndag den 14. december 1856 i Rudkøbing Død søndag den 11. september 1938 i København |
Mini-biografi: Var søn af en politibetjent, blev efter skoletiden uddannet som vinkyper, arbejdede i sine brødres forretning i Svendborg en tid, besluttede sig siden for at studere og blev i 1882 student i Haderslev. Begyndte at læse teologi, gik over til religionshistorie, sprog samt filosofi, tog 1887 magisterkonferens i filosofi og forsvarede i 1892 disputatsen Undersøgelser vedrørende Grundlaget for Kants Erkendelsesteori for en doktorgrad. Oscar Hansen holdt herefter forelæsninger over filosofiske samt religionshistoriske emner, underviste i pædagogik på Vesterbros Seminarium. Sad 1883-92 som medlem af bestyrelsen for Studentersamfundets Aftenundervisning for Arbejdere, var 1887 medstifter af Provinsbørns Feriebesøg, 1892 stifter af og siden formand for Studentersamfundets Museumsudvalg. Var fra 1905 leder af undervisningen i pædagogik, ved prøven for lærere og lærerinder ved de højere almenskoler. Hansen var i to år formand for Spejderkorpsets bestyrelse og blev 1924 æresmedlem, var medleder af Forskrivning af Videnskabelig Engelsk Litteratur, stifter af og formand for Foreningen for Videnskabelig Pædagogik. Sad 1896-1903 i Folketinget for Venstre-Reformpartiet, var medlem af Havnerådet, formand for dets budgetudvalg og sad i Komiteen for Ny Carlsberg Glyptoteks nybygning. Skrev adskillige artikler og udgav bl.a. En psykologisk skitse, Filosofien i Danmark i det 18. og 19. Aarhundrede, Opdragelseslære, Udviklingslære samt Børnene og Livets Lære. |
|