© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Oscar Peter Petersen Stribolt f. Oscar Peter Petersen | Dansk skuespiller Født onsdag den 12. februar 1873 i København Død fredag den 20. maj 1927 på Frederiksberg |
Mini-biografi: Var søn af en inspektionsbetjent, blev oprindelig uddannet som smed, men da Oscar Stribolt havde en glimrende sangstemme, søgte han ind på de skrå brædder. Fik sin debut på Nørrebros Teater i 1893 og blev snart efterspurgt på de københavnske teater- og revyscener. På grund af sit korpulente ydre, fik Stribolt mest komiske roller og dannede en tid par på forskellige scener med den ligeledes yppige Olga Svendsen. De lavede bl.a. en vanvittig, men meget morsom revyparodi på et russisk dansepar samt en rørende præstation som hofglasslibermesterparret i operetten Jomfruburet. I 1908 fik Stribolt sin debut på Nordisk Film og blev hurtigt en af Lau Lauritzens faste stab af komedianter. I 1919 kom Stribolt med Lau Lauritzen til Palladium og medvirkede i flere dennes Fy og Bi-film. Stribolt indspillede omkring 130 film og havde et par instruktøropgaver - Sverige havde bud efter ham til 4 film. |
|