© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Osmo Eliel Hormia | Finlandssvensk forfatter, sprogforsker, lektor og professor Født lørdag den 9. januar 1926 i Jyväskylä, Finland Død mandag den 17. januar 1983 i Stockholm, Sverige |
Mini-biografi: Var søn af en præst, læste filosofi på Helsinki Universitet, rejste til Danmark for at studere på Aarhus Universitet, virkede siden som lærer her til 1958 og var derefter lektor i finsk sprog, kultur og litteratur ved Stockholms Universitet til 1965. Osmo Hormia tog i 1960 licentiateksamen, fik 1962 en ph.d. grad og blev i 1965 udnævnt til professor. Udgav i 1967 værket Lærebog i finsk, der i adskillige år var den væsentligste lærebog ved akademisk undervisning i sproget for nybegyndere, mest på grund af dens diakroniske perspektiv og morfologiske detaljer, bogen anvendes stadig på Finsk-ugrisk Institut ved Lunds Universitet. Har desuden udgivet Finske dialekter, Finsk litteraturhistorie frem til 1917, De finske indvandreres problem, nogle digte o.a. Hormia var fra 1968 medlem af Sveriges Socialdemokratiske Arbejderparti, grundlagde i 1975 Svensk/finsk sprognævn og var formand for nævnet til 1983. Var blandt medstifterne af det intellektuelle selskab Diskussionsforening 62, der især interesserede sig for indvandrerspørgsmål og kom derved til at påvirke udformningen af Sveriges indvandrerpolitik. Har fået oprettet et stipendiefond i sit navn. |
|