© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Otto Herman Max Brandenburg | Dansk sanger, musiker og skuespiller Født tirsdag den 4. september 1934 i Hejnsvig, Grindsted Død torsdag den 1. marts 2007 |
Mini-biografi: Spillede i sin fritid, i Ib Glindemanns Big Band, som sanger og jazzguitarist. Vandt i 1954 en amatørkonkurrence, på restaurant Palmehaven i Sandvig. Dannede i 1956, sammen med Poul Rudi, John Mogensen og Bent Werther, vokalgruppen Four Jacks, der fik succes med numre som "Den vilde vind", "Slentre gennem regn", "Når lygterne tændes" og "Æselsangen". Four Jacks optrådte også hos Stig Lommer, på Frederiksberg Teater og ABC-Teatret i Carmen Jensen. Otto Brandenburg forlod gruppen 1958 for at gøre solokarriere. Havde mange hits gennem tiden, bl.a. "To lys på et bord", "Susanne, Birgitte og Hanne" og "Når en sailor går i land" - de sidstnævnte fra filmen Sømand i knibe (1960). Modtog i 1979 en Bodil for filmen Hør, var der ikke en som lo? og igen i 1982 - Bodil for filmen Gummi Tarzan. Havde talent som karakterskuespiller og gjorde stort indtryk, da han spillede titelrollen i Tilløkke Herbert på TV. Nåede at medvirke i 50 film, Max blev Otto Brandenburgs sidste i år 2000. Lagde samme år stemme til tegnefilmen Cirkeline - ost og kærlighed. Medvirkede også i julekalenderne Skibet i Skilteskoven 1992 samt Jul i Juleland 1993 og spillede her sømanden Otto. |
|