© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Otto Helge Franker | Dansk kapelmester og komponist Født lørdag den 7. maj 1921 i Roskilde Død mandag den 22. august 1988 |
Mini-biografi: Blev uddannet som pianist, fik engagement på Sans-Souci i Holbæk og blev senere pianist hos sangerinden Ingelise Rune i National-Scala. Francker blev kapelmester samme sted og senere på Apolloteatret. Men Franckers egentlige karriere begyndte med sæsonen 1953-54, da han blev dansekapelmester i radioen. Blev da populær hos ethvert danselystent menneske i landet. Vendte i 1955 tilbage til det nye, flotte Scala som orkesterleder. Franckers melodi "Jeg snakker med mig selv" var indsendt til Dansk Melodi Grand Prix i 1962, men blev trukket tilbage da det kom frem, hvem komponisten var - Francker var selv med i dommerkomitéen - i 1964 blev den et af årets største hits. Men året efter tog Francker revanche med Volmer Sørensen som forfatter til jazz-valsen "Dansevise", der vandt både det danske og det europæiske Melodi Grand Prix, fremført af Grethe og Jørgen Ingmann. Den blev først færdig om formiddagen, hvor der kl. 12 var deadline for aflevering, men klokken fem minutter i 12 var sangen i Radiohuset. Også den dramatiske schlager "Penge" er fra 1963 og har ligeledes tekst af Volmer Sørensen. |
|