© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Otto Moritz David Goldschmidt | | Tysk komponist, pianist og dirigent Født fredag den 21. august 1829 i Hamborg (Hamburg), Tyskland Død søndag den 24. februar 1907 i London, England |
Mini-biografi: Var søn af en velhavende købmand, moderen var kvinderettighedsforkæmper, de var liberale reformjøder, begge var veluddannede og sørgede for at også deres 8 børn blev det. Otto Goldschmidt havde musikalske evner og kom på musikkonservatoriet i Leipzig, modtog undervisning af Hans von Bülow, Felix Mendelssohn samt Moritz Hauptmann, rejste 1848 til Paris for at blive elev hos Frédéric Chopin. Blev i 1851 engageret som pianist for den svenske sangerinde Jenny Lind, der skulle på turné i USA. Parret forelskede sig, blev gift allerede året efter og var bosat i Dresden, Düsseldorf samt Hamburg, indtil de i 1858 bosatte sig i England nær ved London. De blev forældre til tre børn og Goldschmidt blev medlem af den anglikanske kirke for at glæde sin hustru. Blev i 1863 udnævnt til professor ved Royal Academy of Music i London og i 1866 til vokaldirektør. Var dirigent ved adskillige store tyske musikfester, stiftede i 1876 Bach-koret i London og ledede det med stor succes til 1885. Goldschmidt blev 1865 optaget som medlem af Kungliga Musikaliska Akademien i Stockholm. Komponerede en pianokoncert, en trio, nogle piano-stykker og sange samt oratoriet Ruth for orkester, sangsolister og kor, hvor Jenny Lind ved premieren i 1870 sang sopran-soloen. |
|