Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk stadsarkitekt

Født lørdag den 2. juli 1938 i Horsens
Død mandag den 11. november 2019 i Hillerød

Mini-biografi: Var søn af en murermester, tog i 1954 realeksamen fra Horsens Statsskole, kom derefter i lære som murer, blev svend 1958 og året efter bygningskonstruktør fra Horsens Bygmesterskole. Blev i 1963 optaget på Kunstakademiets Arkitektskole i København, modtog undervisning til 1966 og arbejdede i studietiden et år hos Arne Jacobsen. Otto Käszner var ansat hos Erik Korshagen 1968-72, arbejdede i Housing Research and Development Unit, University of Nairobi, Kenya 1972-76 og til 1979 ved Bura Project, National Irrigation Board, Nairobi, Kenya. Fik derefter ansættelse ved Stadsarkitektens direktorat, var på korttidsmissioner for Danida, udnævntes 1986 til vicestadsarkitekt og var 1989-98 Københavns stadsarkitekt. Stod for udvidelsen af kommunale bygninger som plejehjem samt skoler og forestod gennemgribende renoveringer af bl.a. Gammel Strand, Vimmelskaftet, Gammeltorv/Nytorv, Sankt Hans Torv, Kongens Nytorv samt Strøget. Skrev sammen med arkitekturhistorikeren Hans Helge Madsen, bogen Den præmierede by, København, med billeder af de 521 huse, pladser, parker og udsmykninger som Københavns Kommune har præmieret. Käszner var formand for styringsgruppen for opmåling og restaurering af dansk arkitektur i Tranquebar samt medlem af Miljøministeriets bygningskulturudvalg. Modtog sammen med stadsingeniør Jens Rørbech, Nykredits opmuntringslegat. Boede i et stråtækt hus fra det 18. århundrede i Usserød, der tidligere havde tilhørt arkitekten Poul Henningsen.