© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Otto Niels Kemp | Dansk skibskonstruktør og ingeniør Født mandag den 10. november 1845 i København Død fredag den 27. januar 1905 i København |
Mini-biografi: Var søn af en kobbersmedemester og den næstyngste i en børneflok på 11. Otto Kemp fik efter endt skolegang en uddannelse til skibskonstruktør, stiftede siden bekendtskab med opfinder samt ingeniør Severin Lauritzen og sammen stiftede de i 1882 firmaet Kemp & Lauritzen, der udviklede, producerede og installerede lysanlæg, telegrafiske- og telefoniske anlæg, havde afdelinger for luftledningsanlæg, vandforsynings- og pumpeanlæg, varmemålere, var eneforhandler af de engelske Elliott-instrumenter til varmekontrol og havde en stor detailforretning med elektriske lamper samt kroner. Selvom det var dyre produkter havde firmaet allerede fra starten stor succes. Kemp & Lauritzen forelagde i 1899 et forslag til Københavns Borgerrepræsentation, om at bygge et elektrisk drevet ur til Københavns Rådhus. Det blev vedtaget og firmaet forbandt ved hjælp af kabler, det store tårnur med et selvoptrækkende almindeligt ur, som blev monteret inde i rådhusbygningen. Herved kunne begge ure stilles samtidigt og vise samme klokkeslæt. Uret befinder sig stadig i Rådhusets foyer, lige ved siden af Jens Olsens Verdensur. Kemp & Lauritzen eksisterer stadig, men blev i 1954 ændret til et aktieselskab. |
|