Mini-biografi: Var søn af en kaptajn, kom efter skoletiden ind ved Søværnet, blev i 1768 sekondløjtnant, i 1773 premierløjtnant, i 1781 kaptajn, 1790 kommandørkaptajn, var i 1797 blevet kommandør og i 1801 kontreadmiral. Tog i 1809 sin afsked, men valgte året efter at træde i nummer igen, avancerede i 1815 til viceadmiral og blev i 1825 virkelig admiral. Otto Lütken deltog i flere togter og udviste i 1779-81, på et togt til Vestindien, et særligt mod over for nogle kapere, blev herefter af kong Christian den 7., forfremmet med forbigåelse af adskillige andre veltjente officerer, hvilket vakte en del utilfredshed i marinen. Lütken var dog en dygtig og anset chef, var i årene 1810-14, efter kontreadmiral Lorentz Fiskers tilbagetræden, den højst-kommanderende for Norges flydende forsvar, spillede her en vigtig rolle, blev siden chef for divisionerne og var tillige leder af konstruktions- og reguleringskommissionen. Bliver i admiral Jost van Dockums Livserindringer omtalt som en streng, gammeldags, men dygtig samt retsindig officer. Lütken fik ved sine forelæsninger oparbejdet de nye officerernes interesse for taktik til søs. Blev udnævnt til Kommandør af Dannebrog og modtog Storkorset. |