© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Jens Otto Kiærulff Sand | Dansk politiker, samfundsdebattør og aktivist Født søndag den 26. september 1915 Død søndag den 19. august 1984 |
Mini-biografi: Blev efter skoletiden udlært som maskinarbejder, var af moderen opdraget i den kristne tro og påvirkedes voldsomt af fattigdom blandt befolkningen. Otto Sand meldte sig ind i Danmarks Kommunistiske Parti, påvirkedes 1936 af den spanske borgerkrig samt fascismens fremmarch, kom under tyskernes besættelse af Danmark med i en lokal afdeling af modstandsgruppen BOPA (Borgerlige Partisaner). Havde et illegalt trykkeri i sin lejlighed, stod for uddeling af våben, instruktion samt stikkerlikvideringer og måtte under en ransagning i 1943 gå under jorden. Var resten af livet psykisk mærket af sine oplevelser, var tillige arbejdsløs og tog i årene 1947-56 ophold i Stockholm. Kom efter hjemkomsten i arbejde, blev medlem af DKP's ledelse og var under Ungarn-krisen samt opgøret med Aksel Larsen, trofast mod parti-linjen. Sand opholdt sig i 1958 på Leninkolen i Moskva, blev 1962 ansat på DKP's partiavis Land og Folk og tog i 1966 initiativ til dannelsen af Nørrebro Vietnamkomité, der mest bestod af fagforeninger. Formålet var USA ud af Vietnam, Sands gruppe fik støtte af tidligere frihedskæmpere og blev fulgt op af Amager Vietnamkomité samt 5 andre komiteer. Sand var sekretær for Vietnam-indsamlingen "Giro 1616", der under parolen "Ikke almisse - men solidaritet", blev et politisk brændpunkt for ungdomsoprøret. |
|