© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Otto Steenholdt | Grønlandsk politiker og lærer Født søndag den 27. september 1936 i Kekertarssuatsiak, Egesminde (Aasiaat) Død torsdag den 20. oktober 2016 |
Mini-biografi: Var søn af en sælfanger, gik på efterskole i Egedesminde, blev uddannet til kateket i Godthåb, rejste derefter til Danmark og fik en uddannelse til lærer på Vordingborg Statsseminarium. Otto Steenholdt interesserede sig for sit folk, var vidne til at grønlænderne led nød i bygderne og at politikerne ikke gjorde det helt store for at afhjælpe situationen. Stillede derfor i 1971 op til Grønlands Landsråd, blev valgt ind og sad som medlem af Landsrådet til 1979, derefter af Grønlands Landsting. Var i 1976 med til at stifte det liberale parti Atassut, blev formand og siden politisk ordfører for partiet i Landstinget. Havde sin faste plads i Folketinget i årene 1977-98, blev i 1999 løsgænger efter intern stridighed i partiet, men er den grønlandske politiker, der har siddet længst i Folketinget. Steenholdt tog ansvaret på sig og søgte ihærdigt at gøre en forskel for Grønlands udvikling. Udgav erindringsbogen Strejflys over mit liv. Modtog for sit lange politiske virke, Ridderkorset af 1. grad og fortjenstmedaljen Nersornaat i sølv og guld. |
|