© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Otto Eduard Leopold Fürst von Bismarck | Tysk politiker, ministerpræsident og rigskansler Født lørdag den 1. april 1815 på Schloss Schönhausen, Stendal, Sachsen-Anhalt, Tyskland Død lørdag den 30. juli 1898 i Friedrichsruh, Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland |
Mini-biografi: Søn af en lavadelig godsejer i Pommern. Gennemførte efter studentereksamen 1832 jurastudiet. Derpå fulgte nogle turbulente år præget af et mislykket forsøg på en embedsmandskarriere samt druk og spil. Kom på ret køl igen da han ved faderens død 1845 overtog det fædrene gods og få år senere blev gift med den dybt religiøse Johanna von Puttkamer. Fik interesse for politik og blev indvalgt i den nydannede preussiske landdag 1849. Fra 1851 desuden Preussens gesandt ved den tyske forbundsdag i Frankfurt. Viste sig hurtigt som en eminent politiker, som viljefast forfulgte det langsigtede mål, at gøre Preussen til den førende stat i et samlet Tyskland. Efter udnævnelse til preussisk ministerpræsident 1862 gennemførte Bismarck en kraftig oprustning, som satte Preussen i stand til at vinde krigene mod Danmark 1864, mod Østrig 1866 og mod Frankrig 1870. Karrierens højdepunkt kom, da den preussiske kong Wilhelm 1. i 1871 på slottet i Versailles blev udråbt til tysk kejser med Bismarck ved sin side. Derefter rigskansler - med tilnavnet jernkansleren - indtil han i 1890 måtte tage sin afsked på grund af uoverensstemmelser med kejser Wilhelm 2. Titel af fyrste 1871. Bismarcks meget interessante erindringer, Gedanken und Erinnerungen, udkom 1898. |
|