© www.gravsted.dk 2003, 2024
| | Dansk sanger, musiker, tekstforfatter og komponist Født onsdag den 25. juli 1917 Død lørdag den 3. juli 2004 |
Mini-biografi: Kom efter skoletiden i lære som bager på Bryggergården i Odense, var en tid ejer af et konditori i byen, arbejdede siden ved Aktiebageriet og var skibsbager ved rederiet ØK. Ove Bager kunne synge og spille harmonika efter gehør, havde en fin fornemmelse for en god melodi og blev frontfigur i folkemusikgruppen Dansk Harmoniforsyning, der 1973 dannedes i miljøet omkring Lundeborg Havn og i 1976 skiftede navn til Fynsk Harmoniforvirring. Ove Bager skrev flere af gruppens sange og fik i 1978 et stort gennembrud med sin "Lundeborghymne" som hele Danmark snart kunne synge med på. Ove Bager repræsenterede det ægte folkelige, var gennem 25 år fast inventar på Midtfyns-festivalen og var kendt af både børn og voksne med sit hvide Grundtvig-skæg og den sorte uniformskasket. Fynsk Harmoniforvirring med Ove Bager optrådte i Radio og TV, ved by- samt havne-fester og solgte tæt på 200.000 grammofonplader. Ove Bager forlod i 1984 gruppen, optrådte siden alene eller sammen med sine to sønner, indspillede i 1988 en soloplade med titlen Blandede småkager, sammen med ægteparret Lasse og Mathilde. Ove Bager har skænket en af sine guldplader til fiskerne i Lundeborg. |
|