© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Ove Korsgaard f. Ove Korsgaard Olesen | Dansk overlæge Født tirsdag den 5. september 1933 i Valby, København Død søndag den 19. januar 2020 |
Mini-biografi: Var søn af en lokomotivfyrbøder, læste efter skoletiden til læge, videreuddannede sig inden for klinisk biokemi på Rigshospitalet samt Københavns Kommunehospital. Fik ansættelse ved Klinisk Biokemisk Afdeling på Esbjerg Centralsygehus, blev i 1975 udnævnt til overlæge og var i flere år afdelingens administrative chef. Fik systematisk forandret afdelingen fra et traditionelt centrallaboratorium til en moderne klinisk biokemisk afdeling, med øget fokus på den teknologiske udvikling samt personalepleje. Ove Korsgaard fik ved hjælp af spændende arbejdsopgaver og godt samarbejde skabt gode resultater, var helt bevidst om at forskning er en grundbestanddel af klinisk biokemi og fik en central betydning for opbygningen af Enheden for Tromboseforskning på sin afdeling. Sad i flere perioder som formand for Overlægerådet/Amtsoverlægerådet. Korsgaard købte i 1975 den historiske og fredede, men forfaldne kapellanbolig i Ribe og fik i samarbejde med Nationalmuseet gennemført en gennemgribende restaurering. Lod husets indre modernisere, men udvendig er gavlene urørte, bindingsværks-, bjælkelofts- og tagkonstruktion i egetømmer, samt hoveddøren, en dobbeltdør, hvor begge halvdele kun åbnes, når en afdød skal bæres ud i kiste, er bevaret, døren er den eneste af sin art i Nordeuropa. |
|